Skyld, skam & skal

Jeg oplever til tider, når jeg skal skrive hurtigt, at kommer jeg til at skrive skam i stedet for skal. Dette har fået mig til at tænke over ordenes tæthed i ordlyd, og deres indbyrdes forbundethed. Når skammen styrer, er der meget vi føler vi skal, vi ikke kan komme udenom og som vi bør gøre. Vi kender alle hverdagsskammen, den der hjælper os til at regulere vores adfærd naturligt i sociale sammenhænge, så vi både kan være med os selv og deltage relevant i fællesskaber på en passende måde. Det er den anden udgave af skam, der skaber problemer. Den skam, der bidrager til at begrænse os, til at pålægge os ufordelagtige roller og som presse os mod mere tvang og mindre frihed. 

Når skammen har fat i os, kommer vi både til at begrænse os selv, men også til at vende skammen indad og dermed at undertykke vores naturlige behov. Skammen udvikler en følelse af fastlåst- og ufrihed, som om vi er ledet af en anden og større magt, der forhindre os i at træffe gode, behagelige og selvudviklende valg, og dermed valg der i højere grad bidraget til at bringe os i større trivsel og tættere på de drømme og håb, vi har for vores liv.

Måske oplever du, at skyld- og skamfølelse dikterer dit liv, og at den spænder ben for dine muligheder for

at leve frit og selvstændigt. Du kender måske også følelsen af, at være låst fast i et negativt mønster, ligesom du fornemmer, at skammen fylder for meget og er bestemmende for de valg du træffer.

Måske ser du en sammenhæng mellem skammen og din barndom, der har været alt for restriktiv og hvor du nu kan se, at du ikke er blevet set på med kærlige og milde øjne. Dine omsorgspersoner har ikke, eller kun i begrænset omfang, kunne skabe de rette forudsætninger for, at du, i takt med din alder og udvikling, at afprøve og udfordre dig selv og dermed nysgerrigt udforske din verden. Du har ikke modtaget den støtte og opbakning, du har haft behov for at udvikle og forfine de rette kompetencer til et sundt og stabilt selvværd. Med andre ord, har dine primære omsorgspersoner ikke kunne etablere en tryg havn og en sikker base for dig, hvilket nu er resulteret i, at dit livskompas sat ud af kurs.

Når skammen er aktiveret, er det som om du hører en indre stemme, en stemme, der taler grimt, negativt og nedladende om og til dig. Denne indre stemme er magtfuld og bidrager til at holde dig fast i dysfunktionelle mønster med destruktive valg, selvskade og selvafbrydelser.

Er du nysgerrig på, hvad der holder dig fast i dette mønster og styrer dine handlinger?

Er du blevet opmærksom på og frustreret over, at det mere er dine handlinger, der styrer dig, end dig der styrer dem?

Svigt & traumer 

"Hellere være i det utrygge velkendte end i det trygge men ukendte"

Omskrivning af John Bowlby & Mary Ainsworth, tilknytningsteori

Jeg har i min karriere, som pædagog gennem 22 år, mødt mange voksne med psykiatriske diagnoser, herunder ADHD/ADD og autisme. I mødet med denne målgruppe, har jeg erfaret, at de både bøvler med diagnosens indflydelse og effekt på deres liv, og samtidig bakser med en utilstrækkelig tro på sig selv. Denne mangelfulde tillid til eget værd, har jeg oplevet hænger sammen med svigt og traumer. Svigtene er oftest opstået fordi dine omgivelser ikke har forstået dig, dine behov og du derfor har modtaget forkert og/eller utilstrækkelig omsorg og støtte. Hvis du er en af dem, der først er blevet udredt som voksen, har du måske også oplevet et utal af skoleskift initieret af dårlig trivsel, mobning og/eller skolevægring. Som sendiagnosticerede kender du sikkert til følelse af ikke at passe ind, at være på overarbejde, at føle dig andeledes og måske også forkert. 

Kan du genkende dig selv, både som én der bøvler med ADHD/ADD eller autisme og som også har svigt og traumer med i baggagen, fordi diagnose først er blevet stillet i voksen alderen?

Har du righoldige erfaringer med ikke at blive forstået og går du med en følelse af, at være blevet efterladt for dig selv, uden du helt kan forstå hvorfor?

Er du klar til at bryde de mønstre, der holder dig tilbage?

Er du fastlåst i livet, og har du svært ved at gennemskue, hvad der ligger bag?

Sidder du fast på en sådan måde, at du ikke selv kan finde din retning?

Er du god til at se andres behov og har du svært ved at mærke og tilgodese dine egne?

Er du fanget i tilbagevendende episoder med stress, depression, selvdestruktiv adfærd eks, for meget alkohol, over- eller underspisning eller anden selvskade?

Er du fanget af angst og ængstelighed i en sådan grad, at den begrænser din udfoldelsesmuligheder og aktivitetsdeltagelse?

Er du opmærksom på mønstret bag angsten, og ved du hvad der udløser den?

Er du parat?

Har du mod på at gå på opdagelse i din fortid, og din barndom, for undersøge om der kan ligge en forklaring der?

Er du villig til at gå ind i det ukendte og ubevidste?

Har du mod på, at åbne døren til dit/dine traume(r) og klar til at arbejde med dem?

Hvis du kan sige "JA" til overstående, så er du velkommen til at kontakte mig, så kan vi sammen forsøge at skabe en bedre fremtid for dig.

Føler du dig genkendt i nogle af ovenstående udsagn, så kontakt mig gerne.