Hvem er JA-Huset?

Jytte Christiansen

konsulent

 

Jeg er grunduddannet pædagog. Derudover har jeg en pædagogisk diplom i Specialpædagogik og i Gennemgribende udviklingsforstyrrelser, en 2 årig uddannelse i narrativ samtaleteknik, en terapeutisk PMTO-uddannelse samt uddannelsen som PMTO- gruppeleder. Jeg har en masterclass i psykologi.

Jeg er, februar 2023, påbegyndt en uddannelse som psykoterapeut på Psykoterapeutiske Institut.


Da jeg blev færdiguddannet som pædagog i 2003, arbejdede jeg et par år på en akutinstitution. Herefter skiftede jeg til et arbejde som støttepædagog. Det var her, jeg for alvor blev nysgerrig på såvel ADHD, men også Autisme, hvorfor jeg indledte min uddannelsesmæssige fordybelse i netop disse diagnoser samt deres følgelidelser. 
Jeg har efterfølgende dels været konsulent i PPR, hvor jeg servicerede såvel skoler og institutioner med børn med diagnoser og dels var specifikt tilknyttet en skole med en specialklasserække for børn med autisme. Her bestod mit arbejde i en variation mellem observation af børn og vejledning/rådgivning og supervision af lærer/pædagog-teams.

Jeg har i mange år undervist og afholdt diverse kurser primært med fokus på forståelse af diagnoserne, men også i rammen af PMTO, hvor fokus er på at træne forældre i at opøve strategier til håndtering af de samspilsudfordringer, der kan give  anledning til konflikter, og som kan opstå, når familier har børn med en lidt anderledes udviklingsprofil.

Jeg har de sidste år arbejdet som børnefamiliekonsulent i et familiehus. Her har jeg primært vejledt forældre til børn med diagnoser. Dette enten via et individuelt forløb eller som underviser i et kursusforløb rettet mod forældre til børn med behov for en særlig indsat, herunder ADHD eller autisme. Parallelt med dette har jeg haft familiebehandlingsopgaver.