ADHD (Attention Deficit Hyperactivity Disorder) er en neuroudviklingsforstyrrelse, der i varierende grad giver børn, unge og voksne udfordringer med at opretholde tilstrækkelig koncentration, opmærksomhed og styre deres impulsivitet.
Der findes tre typer af ADHD
ADHD af den overvejende hyperaktive og impulsive type
ADHD af den overvejende uopmærksomme type (som ofte benævnes ADD)
ADHD af den kombinerede type.
Disse børn, unge og voksne kan ofte blive misforstået og der kan komme problemer med balance mellem personens ressourcer og de krav der stilles. Disse mennesker har ofte lav kravkapacitet Dvs. de ofte ikke kan honorere de krav der stilles eller sige NEJ til alt, hvad der ligner et krav om vedvarende opmærksomhed, eller som kræver koncentration. NEJ-tak er det pæne svar, men det kan også se voldsommere ud, f.eks. høj råben, inventar gennem luften, upassende ord og fysiske udfald mod andre, bare for at nævne hvilke adfærdsformer der kan ses, når personens kravkapacitet er blevet overskredet.
Hvis det er børn/unge bliver de ofte opfattet som uopdragne og uforskammede, og deres forældre bliver mødt med kravet om at sætte flere og strammere regler og være mere rammesættende i deres opdragelse. Det er ikke vejen frem.
Sjusker eller overser detaljer.
Snakker højt – afbryder andre, har svært ved at vente på tur.
Dimser med ting- sidder uroligt på stolen, tegner hele tiden,
Synes ikke at høre hele beskeden, men kun brudstykker.
Har svært ved at planlægge, gennemføre og afslutte en aktivitet – mister nogle gange interessen.
ADHD kan ses som en motivationsforstyrrelse. Der skal meget til at motivere for en opgave, der er stillet af andre, hvis der ikke er en umiddelbar høj belønning forbundet med indsatsen.
Kan ofte ikke finde sine ting
Kommer ofte for sent – er tidsoptimister
Lider af tidsnærsynethed – der findes kun et nu og ikke en fremtid.
Bliver distraheret af uvedkommende ting
Kan være kraftigt sanseforstyrrede
Meget tyder på, at ADHD skyldes en biologisk forstyrrelse i de dele af hjernen, der styrer vores opmærksomhed, motoriske aktivitet og impulsivitet. Det er de områder i hjernen, som blandt andet sørger for, at vi kan tage initiativer, planlægge, overskue og gennemføre handlinger. De styrende funktioner kaldes også de eksekutive funktioner.
De bagvedliggende biologiske årsager til forstyrrelserne menes at være nedsat mængde eller virkning af signalstofferne Dopamin og Noradrenalin, som sørger for kommunikation mellem synapserne. Vågenhed reguleres vha. signalstofferne og derfor har mennesker med ADHD ofte en ”træt hjerne”. Hjernens pandelapper som styrer hjernen, regulerer impulser og står for planlægning og overblik (de eksekutive funktioner). En nedsat blodgennemstrømning og aktivitet i pandelapperne hos mennesker med ADHD medfører en nedsat evne til at hæmme impulser, skabe overblik og handle målrettet. Hjernen er normalt i stand til at sortere i udefrakommende stimuli, men den evne er nedsat hos mennesker med ADHD og de bliver derfor nemmere distraheret.
Hos voksne bliver den ydre hyperaktivitet ofte mindre, men erstattes ofte af en indre uro og rastløshed og mange voksne med ADHD har koncentrationsbesvær og svært ved at holde fokus. Nogle voksne skifter ofte job pga. uoverensstemmelser med chefen eller med kollegaer. Nogle voksne forstår først deres egne udfordringer, når de i forbindelse med deres børn bliver udredt finder ud af at de også har ADHD.
Undersøgelser peger på, at 3-5% af alle børn opfylder kriterierne for ADHD og at mindst 2% af alle voksne har ADHD. Omkring 25% af alle børn, som bliver diagnosticeret i børne-og ungdomspsykiatrien i Danmark, får en ADHD-diagnose.
Der ses flere drenge end piger med diagnosen ADHD (ca. 7 ud af 10 børn, som får diagnosen er drenge). Der er dog en mere ligelig fordeling mellem de to køn, med en lille overvægt af piger, når det handler om ADHD af den uopmærksomme type (ADD). Det er vanskeligheder, som er sværere at få øje på og diagnosticere, fordi symptomerne ikke er så tydelige.
Der kan være flere årsager, f.eks. arvelighed, påvirkninger under graviditeten (såsom tobak, alkohol og infektioner), for tidlig fødsel, lav fødselsvægt eller hjerneskade opstået indenfor de tre første leveår.
Det bedste bud på nuværende tidspunkt er en kombination af arv og miljø.
Man har ikke kunnet påvise, at specifikke psykosociale faktorer såsom disharmoni i familien, lav social klasse, kriminalitet eller psykisk sygdom hos forældrene medvirker til udviklingen af ADHD. Det er faktorer der påvirker alle børns udvikling, men ikke specifikt i forhold til ADHD.
Nogle faktorer kan have en beskyttende funktion så som tydelige og støttende forældre, en struktureret og overskuelig hverdag samt tilpassede krav og forventninger. Skæld ud hjælper ikke.
Omvendt kan for høje krav, manglende tydelighed og struktur samt manglende støtte udgøre en risiko for, at vanskelighederne øges.
KILDE: ADHD foreningen www.adhd.dk
