Autisme er et medfødt neurologisk handicap, der både rammer drenge og piger. Autisme er kendetegnet ved variation af udfordringer, specifikt indenfor udviklingsområder omkring det sociale, det kommunikative og det mentaliserende område. Således vil disse udfordringer, der varierer fra person til person, men som alle bidrager til, at vanskeligøre og forsinke barnets udvikling, have betydning.
Hos mennesker med autisme ses en fællesnævner af udfordringer, der varierer i styrker og grad fra person til person, men som bevirker, at deres forudsætninger for at udvikle kompetencer i tilstrækkelig grad, kræver andre tiltag, miljøer, ressourcer, end almindeligvis.
Gode sociale forudsætninger, kobles til en mængde kompetencer, som alle spiller en vigtig rolle i den samlede sociale udvikling. Herunder kan blandt andet nævnes:
Med udgangspunkt i mentalisering, er dette evnen til at have indsigt i og forståelse for egne behov, intentioner og følelser kan adskille sig fra andres. Men også, at dette får betydning for, hvordan de selv og andre agerer og reagerer i samme aktivitet eller situation. Et andet vigtigt element i social udvikling er, evnen til at regulere egne følelser og adskille disse fra andres. Disse børn smittes ofte af andres sindstilstande i en sådan grad, at de kan beskrives som; ”overtagerer” eller ”følelsestyve”. En sidste vigtig forudsætning for udvikling af gode sociale kompetencer er evnen til at kunne danne sammenhænge og til at se mening og helheder.
Gode sociale forudsætninger kræver evnen til at kunne deltage i aktiviteter, hvor fokus er på at lave noget i en større sags tjeneste. Eksempelvis, når vi arbejder i grupper, og skal arbejde mod fælles mål, påtage os delopgaver, der skal hæftes sammen til betydnings og meningsfuld sammenhæng. Mennesker med autisme har ofte svært ved denne disciplin, fordi det er svært for dem både at have fokus på helheden og samtidigt se, hvilke betydningsfulde dele, der skal til, for at skabe denne helhed. Samtidigt med, at de skal kunne udholde og acceptere, at de andres produkter ikke nødvendigvis kommer til se eller have den standard de selv kunne levere. En anden forudsætning for at kunne deltage i grupper er at kunne samarbejde. Samarbejde kræver følgende delkompetencer:
Autisme er en spektrumsforstyrrelse, og vejen til at få denne diagnose går gennem en udredning, enten kommunalt via børn/unge eller voksenpsykiatrien eller via private udbydere.
Udredningen tager afsæt i tests og kliniske undersøgelser, hvor der søges at finde beskrivelser, der stemmer overnes med de af ICD-11 udpegede kendetegn.
I den tidligere diagnosemanual, ICD-10, var spekteret delt op i underkategorierne:
I ICD-11 er fokus mere rettet mod, i hvor stor grad af forpinthed den pågældende er, altså i hvilket omfang de 3 hovedområder af udfordringer påvirker dem og i hvilket omfang de har behov for støtte.
Det skønnes, at ca. 1% af befolkningen kan diagnosticeres med en autismediagnose. For hver pige er der ca. fire gange så mange drenge, der får stillet diagnosen.
Selvom der i større omfang end tidligere, udredes flere piger/kvinder og derfor, som naturlig følge også stilles flere autismediagnoser til piger og kvinder, er pigerene fortsat underdiagnostiseret. Dette handler angiveligt om, at de af diagnosesystemernes udvalgte kriterier til at stille diagnosen, retter sig mod drenge og den type adfærd, stress – og overbelastningsreaktioner, samt tillægsvanskeligheder, de oftest udviser. Det ser umiddelbart ud som om, piger/kvinder er bedre til at skjule deres vanskeligheder, og de har udviklet nogle velfungerende mestrings-, kopierings- og maskeringsstrategier, der gør det vanskeligt for omgivelserne at gennemskue, hvor forpinte og udfordrede de egentlig er. Når pigerne/kvinderne udredes, er det derfor ofte som følge af deres følgevanskeligheder i form af overbelastningsreaktioner som selvskade, stress, skolevægring og depression. Derfor kan man med rette taler om ”en drenge og en pige” -autisme udgave, da symptombilledet også kan have et mere kønsspecifikt format.
Mange med autisme har specifikke interesser, der indholdsmæssigt kan bære præg at være begrænsede, rutine- og/eller gentagelsesprægede.
Nogle med autisme anvender de særlige interesser til at skabe ro om sig selv, at genoplade deres batterier eller til at holde en tiltrængt pause fra de udmattende sociale aktiviteter.
I barndommen er pigernes interesser ofte mindre påfaldende eller iøjenfaldende end det er tilfældet for drengene. De særlige interesser kan bruges som aflastning eller opladning, men kan ind imellem også fylde så meget, at det kan være svært for dem at komme væk fra igen.
Stimming udspringer af det engelske begreb "Self stimulation behavior" og fungerer oftest som en stress- reducerende eller selvregulerende aktivitet. Stimming kan også bruges til at dæmpe overvældende sansemæssige indtryk, til at opretholde opmærksomheden samtidigt med, at følelserne reguleres. Der findes et hav af stiminingaktiviteter fra at sidde og dimse med en genstand i hænderne til at sige lyde og tale med sig selv eller til at udføre gentagelsesprægede bevægelsesmønstre som at rokke frem og tilbage.
